We work in Danish, Swedish & English!

ASKing styrker sin projektportefølje og kompetence inden for grænseoverskridende samarbejdsprojekter i Greater Copenhagen regionen og området cirkulær økonomi. Sammen med Stefan Hansson fra Skaneus Support arbejder Karen Ask med lærende, løbende evaluering af det Interreg-ÖKS-finansierede projekt Greater Bio.

I Greater Bio arbejder kommuner fra Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og Skåne sammen med universiteter, erhvervsfremmeorganisationer og private aktører om at undersøge og teste, hvordan forskellige typer af biomasse kan anvendes optimalt for både miljø og økonomi. Stefan og Karen udgør i samarbejdet et stærkt evalueringsteam med en samlet øresundsregional kompetence, hvor vi med evaluering vil støtte Greater Bio, og projektets 7 forskellige cases/ delprojekter, til at bidrage til en samlet grænseregional merværdi når det gælder indsamling og anvendelse af biomasse i regionen.

Projektets formål er at optimere den cirkulære udnyttelse af forskellige biomasser, fra rå biomasse til produktionen af biobaserede materialer og energi – og slutteligt som næringsstoffer, der tilbageføres til naturen og dermed bidrager til dannelsen af nye biomasser. Biomassen skal ikke blot ses som en energiressource, men indtænkes i en længere værdikæde, hvor biomassen anvendes netop der, hvor den skaber størst værdi først, for eksempel i materialeproduktion.

Læs mere om projektet her.